Mindfulness og ADHD

Hvorfor er mindfulness for voksne med ADHD og ADD særlig gavnlig?

Mindful opmærksomheds træning for voksne med ADHD har vist sig at have direkte positiv indvirkning på deres ADHD symptomer.

Den måde mindfulness bliver praktiseret på mine kurser for voksne med ADHD, er baseret på den metode som Dr. Lidia Zylowskas har beskrevet i bogen The Mindfulness Prescription for Adult ADHD

Programmet er tilrettelagt på en måde, hvor der tages højde for, de særlige udfordringer mange med ADHD har i forhold til at kunne gennemføre en rutinemæssig  meditationspraksis.

Da Dr. Lidia Zylowskas i 2008 publicerede: Mindfulness Meditation Training in Adults and Adolescents, var det banebrydende ny viden. Ikke mindst på grund af de overbevisende resultater: 78% af deltagerne fra det 8 ugers program hun havde tilrettelagt: MAP (Mindful Awareness Practice) rapporterede at deres ADHD symptomer var aftaget. Flere deltagerne oplevede også at deres opmærksomhedskonflikter blev færre (hvor to eller flere ting konkurrerer om din opmærksomhed) og som en bonus blev oplevelser af angst og depression færre.

Jeg holder mindfulness kurser både indendørs og i naturen. Det at opholde sig i naturen virker afstressende i sig selv, og kombineret med mindfulness kan du opnå en endnu dybere virkning. Du kan læse mere om mine mindfulness-kurser her.

Du kan læse en artikel, jeg har skrevet om mindfulness i naturen her.