Kurser

Gruppeforløb for kvinder om ADHD uden stress

Kunne et gruppeforløb med korte oplæg, øvelser og guidede meditationer sammen med andre kvinder, der også har ADHD eller ADD, være noget for dig?

I de seneste år har jeg haft mange kvinder med ADHD eller ADD i terapi i min klinik. Flere af dem har givet udtryk for, at de godt kunne tænke sig et komme i en gruppe.

En gruppe hvor du kunne lære at:

  • Blive bedre til at tage vare på dig selv, så du undgår overbelastning, indre uro og stress.
  • Tage styringen over tankemylderet, i stedet for at dette tankmylder forkludrer mål og retning for dig.
  • Møde dig selv med mere venlighed og mindre dårlig samvittighed.
  • Lære hvordan du kan mindske ADHD-symptomerne.
  • Få et bedre forhold til de ting, du udskyder eller helt undgår.
  • Bruge mere tid på det, der kommer let til dig, i stedet for at være frustreret og stresset over indre eller ydre kaos.
  • Jeg er åben for flere emner.

Mindful opmærksomhedtræning for voksne med ADHD har vist sig at have en rigtig god effekt på ADHD symptomerne. Læs mere her
Den måde mindfulness bliver praktiseret, på mine kurser for voksne med ADHD, er baseret på den metode, som Dr. Lidia Zylowskas har beskrevet i bogen The Mindfulness Prescription for Adult ADHD. Programmet er tilrettelagt på en måde, hvor der tages højde for de særlige udfordringer mange med ADHD har i forhold til at kunne gennemføre en rutinemæssig meditationspraksis.

Workshop med øvelser

Gruppen vil fungere som en workshop, hvor vi først laver en opsamling siden sidst, hvordan det har været at lave øvelserne hjemme og spørgsmål, hvorefter jeg kort fortæller om dagens tema og vi praktiserer forskellige mindfulness øvelser.

Program

Kurset afholdes følgende torsdagsaftener kl 19.00 – 21:00:

1. gang 9.maj. Træning af opmærksomhed (på sanserne).Øvelser i at skifte opmærksomhed, opmærksomheds tjek ind (tænde, rette og holde ”lommelygten”), mindful spisning.

2. gang, 16. maj. Lære at meditere og håndtere det vandrende sind. Øvelser i at meditere med åndedrættet som anker, lære de mange måder der er at meditere på og finde sin egen måde.

MBNT 30. maj.  Stress og stresshåndtering. Mindfulness-baseret naturterapi (MBNT).
OBS foregår på Sydhavnstippen kl 16:30 – 20:30
Din energibalance og dit indre mentale og fysiske økosystem. Opmærksomhed på hvad der kan nære os og tære på os. Hvordan vi kan få en bedre balance, og hvad er på spil (værdier og overbevisninger), når vi bliver for længe i noget der udmatter os?

3. gang,13. juni Lære at lytte til kroppen. Øvelser: Boddyscan, (meditation hvor opmærksomheden flyttes rundt i kroppen). Om kroppens rastløshed og måder at møde rastløsheden på. Hvordan kroppen (og holdningen) påvirker sindet og vise versa. Øvelser i mindful walking og danse meditation.

4. gang 20. juni. Observer dit sind og dine tanker og sindets rastløshed. Om fokuserede tanker og dagdrømme, fordelen ved begge dele og om hvordan du lærer selv at bestemme, hvor du vil befinde dig med dit sind. Øvelser i at bevidne tankernes strøm – ikke analysere dem, ikke identificere dig med dem og øvelser i opmærksomhed på tanker, afledte effekter og handlinger.

5. gang 27. juni. Håndtering af følelser og self compassion. Regulering af følelser med en mindful tilgang til følelser. Vanskeligheder med følelser starter oftest fordi vi ikke accepterer de følelser der opstår eller undgår at mærke dem. Det kan føre til afledte sekundære problemer med bekymringstanker, panik, vrede, depression, afhængighed eller følelsesmæssig tomhed. Øvelser: opmærksomhed på følelser og måder at rumme og være med svære følelser.

Meditation

De fleste oplever, at det hjælper at meditere for at dæmpe den indre uro og tankemylderet, men det kan være svært at få det gjort, når man er alene. Det vil for mange være en god støtte at gå i et forløb, hvor man mødes jævnligt, for at få en meditationspraksis ind i sin hverdag.

Lær af de andre

Desuden kan det være både inspirerende og befriende at være sammen med andre i en gruppe, hvor alle har nogle udfordringer, der ligner noget, man selv bøvler med. Fornemmelsen af at genkende noget, at lære noget nyt og selv at blive spejlet/bevidnet kan give stor en glæde, indsigt og ro inden i.

Praktiske oplysninger:

Praktiske oplysninger:
Kurset afholdes følgende aftener kl 19.00 – 21:00:

9.maj, 16. maj, 13. juni og 20. juni samt 27. juni. 2019

Sted: Centeret Ved Søerne, Nørrebrogade 7, 2200 København N

Desuden deltagelse på et af mine forårskurser  Mindfulness i naturen.

Inkluderet i prisen er 17 guidede meditationer samt opgaver til hver gang (ikke lektier – helt kravfrit :-))

Prisen for hele forløbet vil blive 2.500 kr.

Ved tilmelding inden 1. maj 1.900 kr.

Hvis dette kunne have din interesse, så send en sms til 40 91 37 15 eller skriv her.

Kursus for arbejdsledige voksne med ADHD (målrettet jobcentre)

Dette er et kursus for voksne med ADHD, der på grund af stress en eller flere gange har oplevet vanskeligheder ved at blive i et job eller at holde fast ved et studie.

ADHD medfører nogle vanskeligheder, som giver en særlig sårbarhed overfor stress, og som medfører, at man er mere udsat end andre i forhold til arbejdsrelateret stress.

Formål

Formålet med kurset er både at reducere den enkeltes stressniveau her og nu og på sigt og at give deltagerne redskaber til efter endt sygemelding at kunne komme tilbage i arbejde eller gennemføre et studie på en måde, hvor de kan forblive raske.

Vi er to undervisere til dette kursus: Eva Zelander og Berit Lange.

Læs mere om kurset og underviserne her